
Onsdag d. 29/05 2019
20:00 - 21:00
Sted:
Workshop-teltet
Workshop
Få styr på din surdej med Mikkel Hansen
Surdej! Måske du har hørt om det. Måske du har erfaring med det. Måske du hader det, måske du elsker det. Uanset hvad, har vi her lagt op til en workshop med det danske bagerlandsholds "brødmand", som med garanti vil give dig uvurderlige tips mod mest mulig succes med surdejsbagning. Du får 3 forskellige surdeje med hjem samt opskrifter. Vi bager med de forskellige surdeje, og smager på brødet. Du lærer hvad forskellen er på poolish, biga, og surdej og så kommer vi omkring hvordan man kører en dej med 90% vand indhold.
Workshoppen med Mikkel Hansen, handler bl.a. om at få styr på din surdej, hvornår skal den bruges, hvornår er den gået “død”. Vi skal kigge ind i hvor mange slags surdej man kan lave, og hvorfor flere. Samt en håndfuld fifs og tricks til hvordan du bruger din surdej til at lave mange forskellige smagsvarianter af en grundsurdej.